Sendt til pressen: Tak, men stop hetzen mod Kangerlussuaq

Arctic Circle Business og GE Sisimiut er rigtig glade for, at Naalakkersuisoq Simon Simonsen i AG d. 6. juni har svaret på vores pressemeddelelse. Det er rigtig godt, at vi får en god dialog om vores lands trafikinfrastruktur, hvor alle parter høres og får svar på vores bekymringer. Tak for det.

Rivende turismeudvikling i Kangerlussuaq

Vi er også glade for, at Simon Simonsen støtter op den positive turismeudvikling i Kangerlussuaq og er i gang med at projektere anlæggelse af en ny krydstogthavn i Kangerlussuaq. Det lover godt for fremtiden. For ser vi på tallene forventer Kangerlussuaq 13.000 krydstogtsgæster i år samt over 10.000 overnatninger fra turismen. Tak for at støtte Kangerlussuaq på denne måde, for mange af selvstyrets rapporter har undladt at omtale denne turisme. Og tager man eksempelvis Deloitte rapporten som ikke medtager den nuværende vækst i turismen under basisscenariet, er det under al kritik at alternativscenarierne bliver tilført en vis procentvis vækst med nye lufthavne, for DER er vækst ”på trods af” at lufthavnen stadig er i Kangerlussuaq.

Kangerlussuaq fungerer dertil som en alternativ international lufthavn og med de foreslåede planer vil man i fremtiden bruge Keflavik som alternativ lufthavn, som betyder mistet omsætning for Grønland.

Turismen i Kangerlussuaq er i rivende udvikling. Der er netop uddelt trofæjagtskoncessioner til turistoperatører, og ifølge ACB og GE’s oplysninger, så vil koncessionshaverne i de kommende år opføre 7 hytter med plads til op til 70 turister. Dermed kommer overnatningskapaciteten i og omkring Kangerlussuaq op over 800 senge til turister. Landets højeste.

Trofæjagtskoncessioner passer perfekt med den kommende optagelse af et område mellem Sisimiut og Kangerlussuaq som UNESCO verdensarv. Snart kan lokale turistoperatører tage trofæjægere fra hele verden på jagt i et verdensarvsområde, der netop er optaget som følge af årtusinders jagttraditioner. Det kommer Kangerlussuaq, Qeqqata Kommunia og Grønland til at tjene gode penge på.

Hvad koster renoveringen af Kangerlussuaq lufthavn?

Simon Simonsen oplyser også i AG, at departementet har arbejdet særdeles systematisk med renoveringsbehovet for lufthavnen, og ”Faktum er, at vi står med en lufthavn, der kræver en betragtelig reinvestering for at kunne fortsætte med at leve op til de krav, der stilles til en atlantlufthavn”. Der sættes ikke beløb på, men i Sermitsiaq d. 8. juni er Simon Simonsen citeret for, at det koster 700 mio. kr.

ACB og GE Sisimiut er enige i, at der mange penge, men vi sidder med SWECO rapport, der har hele 9 forskellige scenarier for renovering af Kangerlussuaq lufthavn. Det dyreste er af de 9 scenarier er på 458 mio. kr., så det undrer os, hvorfor Simon Simonsen oplyser 700 mio. kr. Nu må fakta på bordet, så vi forventer, at Simon Simonsen får fremsendt dokumentation for de 700 mio. kr. snarest. Bloktilskuddet blev derudover forhøjet i 1993 med 59,1 mio. DKK ved overtagelsen af Kangerlussuaq og Kulusuk og beløbet til at drive Kangerlussuaq bør være disponibel til den kom-mende drift og renovering af Kangerlussuaq lufthavn.

Det ville være på sin plads at få oplyst de forventede lufthavnsafgifter på de forskellige lufthavne, og hvad disse vil være ved transitpassagerer i Nuuk/Ilulissat/Kangerlussuaq, således at alle på kysten (og Nuuk) kan få en ide om de fremtidige priser. Det burde være simpelt at opsætte et skema med nuværende og fremtidige afgifter, så befolkningen og erhvervslivet bedre kan tage stilling de konsekvenser som vi alle savner at få indblik i.

Lufthavne fra 2. verdenskrig

Simon Simonsen oplyser også i AG, at det nuværende beflyvningsmønster er forældet, og ingen i dag ville vælge at placere en central indgangspunkt i landet i Kangerlussuaq. Samme kritik om placeringen af den centrale lufthavn modtages fra mange personer i Nuuk. Bankdirektører, lufthavnsselskaber, selvstyreembedsfolk og mange andre giver også udtryk for, at Kangerlussuaq lufthavn anlagt af amerikanere ikke kan bruges mere.

Nu er det jo bare sådan, at lufthavne anlagt i lufthavnshistoriens tidlige år stadig har de samme fordele med gode vejrforhold, høj regularitet og billige anlægsforhold. På samme måde som Nuuks havneforhold stadig er gode knap 300 år efter, at Hans Egede gik i land der.

Man skal jo ikke glemme, at ikke kun den nuværende hovedlufthavn i Grønland blev anlagt under 2. verdenskrig. Det samme gælder i vores nabolande, både mod øst og vest. Således blev Keflavik på Island, Vagar på Færøerne, Iqaluit i Nunavut and Goose Bay i Labrador alle anlagt under 2. verdenskrig.

De blev ikke kun anlagt et tilfældigt sted med henblik på at transportere soldater til mellem USA og Europa. De blev nøje udvalgt på baggrund af mange års undersøgelser af flyeksperter i årene op til 2. verdenskrig.

Keflavik, Vagar, Iqaluit og Goose Bay er altså stadig i brug, og alle steder til gavn for landene. Keflavik er ca. 1 times kørsel fra hovedstaden Rekjavik og Vagar ligeledes 1. times kørsel fra Torshavn. I Grønland har vi jo ikke veje mellem byerne, så her er den 1 times transporttid mellem lufthavnen og hovedstaden med fly. Så stop hetzen om placeringen af den internationale lufthavn i Grønland. Der er gode udviklingsmuligheder med Kangerlussuaq som indgangslufthavn til Grønland.

3911 Sisimiut

Umiarsualivimmut 2, 1. sal

 

3912 Maniitsoq

Kuuttartoq B1077, 3. etage

 

Sisimiut

+299 86 35 00

Maniitsoq

+299 81 23 44