Der er optimisme over hele linien


Bjarne Elgaard fra Arctic Circle Business på podiet med en situationsrapport fra erhvervslivet i Qeqqata Kommunia. - Der er optimisme over hele linien, fortalte Elgaard. Kommunalbestyrelsen har netop besluttet at anlægge et ATV-spor mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Sporet skal stå færdigt i 2017 og vil få uvurderlig betydning for Sisimiut, spåede Bjarne Elgaard og tilføjede, at netop turismen er inde i en positiv udvikling i området - ikke mindst på krydstogtmarkedet, hvor han har planer om at udvikle modtageapparatet. På plussiden noterede Bjarne Elgaard også, at der nu er blevet etableret et havneråd i Sisimiut, så man blandt andet får en bedre udnyttelse af havnen i Grønlands næststørste by. Sisimiut har også netop iværksat et stort recycling-projekt, og byen er også hjemsted for virksomheden Maki Seaweed, der producerer produkter lavet af de enorme tangmængder i de grønlandske farvande. - Oven i købet forventer alle, at vi står over for et fiskeriboom, så vi har al mulig grund til optimisme, sluttede direktøren for Arctic Circle Business, der i øvrigt har en stand på Danfish International, hvor Bjarne Elgaard i dag og i morgen vil fortælle alle interesserede om Qeqqatas bestræbelser på at blive Grønlands bedste erhvervskommune.

3911 Sisimiut

Umiarsualivimmut 2, 1. sal

 

3912 Maniitsoq

Kuuttartoq B1077, 3. etage

 

Sisimiut

+299 86 35 00

Maniitsoq

+299 81 23 44